Rødbede tatar med gedeost, peberrodsmayo og rødbede chips

Et vegetarisk alternativ til den klassiske tatar – bestemt ikke en erstatning, men en dejlig måde at spise vegetarisk.

 

Ingredienser: 
Rødbede tatar
  • 700g rødbede 
  • 1,5 kg salt 
  • 2 spsk kapers 
  • 2 spsk cornichoner
  • 2 spsk løg
  • 2 spsk worchester sauce 
  • 2 spsk estragon 
  • 2 tsk dijon sennep
  • Salt og peber
Rødbede chips 
  • 200g rødbede 
  • 0,5 l olie 
Peberrod Mayo 
  • 2 past. æggeblommer
  • 0,5 tsk æbleeddike 
  • 0,5 tsk Dijon sennep
  • 2 spsk friskrevet peberrod  
  • Smags neutral olie (evt solsikke) 
  • Salt og peber 
Tilbehør
  • 100g blød gedeost 
  • Feldsalat 
  • Estragon 
  • karse
Sådan gør du: 
Rødbede tatar 
  1. Kom ⅓ af salten i et fad som kan gå i ovnen 
  2. Kom rødbeder oven på, og dæk dem med det resterende salt 
  3. Bag dem 1,5 time ved 180 grader 
  4. Slå hul på salten og tag rødbederne ud
  5. Lad dem køle af
  6. Pil skrællen af rødbederne, og hak dem i små tern 
  7. Hak kapers, cornichoner, løg og estragon fint 
  8. Bland nu det hele sammen og smag til med salt og peber 
Rødbede chips 
  1. Skræl rødbederne 
  2. Riv dem tyndt på et mandolinjern 
  3. Varm olien op i en kasserolle til 180 grader 
  4. Kom rødbederne i lidt af gangen, og tag dem op når de stopper med at syde. 
  5. Dryp dem af på et stykke køkkenrulle
Peberrod Mayo 
  1. Riv peberroden fint
  2. Kom æggeblommer, eddike, sennep og peberrod op i et højt bæger. 
  3. Blend nu dette med en stavblender, og kom olien i lidt efter lidt imens der stadig blendes, til du når den tekstur du ønsker på din mayo. 
  4. Smag nu til med salt og peber, og evt yderligere peberrod, så du får den styrke du ønsker 
Opbygning 
  1. Placer en udstikker-ring i midten af tallerkenen, og kom rødbede tataren heri, og pres det lidt sammen. Fjern herefter ringen
  2. Pynt nu med salat, chips, ost, mayo og krydderurter
Share on facebook
Facebook
Share on google
Google+
Share on twitter
Twitter
Share on linkedin
LinkedIn

Lignende opskrifter

Grøn Smoothie 

Reklame
Sund grøn smoothie med salat fra Nordic Harvest

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *